HANS HENRIK STEPHANSEN
Blog; camp.hanshenrikstephansen.dk
Get Back - facebook.com/Getback
Koncerter, hjemmekoncerter, fester, indslag til fester, cafe'er, barer, værtshuse, festivaller, spillesteder, - historier, anekdoter, både dansk og engelsk repertoire, sange du troede, du have glemt.
Solo, duo, trio, band.
Rejser fra august til medio oktober rundt som busker i Europa. En Martinguitar, mundharpe og fruen lejlighedsvis på kor.
"At leve, er at rejse og spille lidt rundt omkring"
Hvor ord svigter, taler musikken HC Andersen (1805-1875)
Musik bør findes i alle hjem, undtaget i nabolelligheden. Ivar Wallensteen (1917-)
6 og et HUG
I 2003 udgav jeg cd`en "6 og et hug". Titlen skal antyde, at der er 7 numre på cd`en. Det ene nummer hedder "HUG", jeg syntes dengang, det var morsomt. Min mor syntes, det lød lidt frækt, hvilket gjorde mig lidt betænkelig, for det var slet ikke hensigten. Tanken med cd`en var egentlig bare, at der skulle ske noget med nogle af sangene i en fart. Derfor tog jeg ud til Søren Høst i Grejs for at indspille i alt 14 sange. En indstilling og så lige på, der blev ikke broderet noget som helst, dog fik Søren Asger Buus Olsen til at lægge lidt Ole Fick-guitar på "Lysene tændes i Tokyo", mens han selv lagde banjo på "HUG" og "Erik samler på telekort".
Alle sangene kan høres på myspace.com/hanshenrikstephansen. Nogle af sangene omtales ovenfor.
NORDENVIND
I 2013, ja der skulle gå 10 år, udgav jeg så "Nordenvind" under navnet Stephansen. Anja Daugaard designede coveret og syntes det så bedst ud bare med efternavnet. Da jeg var i lokalradioen i Ødsted, spurgte Mogens Krintel om, hvad jeg så ville kalde mig - Stephansen, HH Stephansen eller Hans henrik Stephansen - jeg smilte lidt og havde vist ikke et rigtigt svar, mente nok det var hip som hap.
Titlen er hentet fra sangen af samme navn og er tænkt som en tråd til det nordjyske. Lidt blandet sangmateriale, men Leo Thygesen fik lavet en god sammenhæng i den endelige lyd, så cd`en fungerer som en helhed. Der er ni numre, hvor Henrik Kunz har produceret 5, Søren Høst 2, Lars Poul Christensen 1 og slutteligt et livenummer med Get Back fra cd`en "Live at Seligmann" produceret af Torben Sminge. En lang proces. Livenummeret er valgt, fordi jeg syntes, nummeret fortjente ekstra opmærksomhed. Det svinger godt, og vi har med stor succes spillet det med Get Back utallige gange.
Mange af sangene er blevet spillet i landets lokalradioer, og flere af dem har været på diverse lokale hitlister. "Stille sommer morgen" lå sågar 3 uger på førstepladsen i Radio Ringkøbing. Sangen synges af min niece Trine Thomsen, og hun gør det på smukkeste vis. Dagen, hvor jeg skulle præsentere cd`en på festivalen i Jelling, skete der det sjove, at "Til evig tid" røg ind på DR P5`s dansktoplistes 4. plads. Jeg fandt først sent ud af, at den var blevet præsenteret, så jeg var da temmelig stolt over placeringen, og så uden venners hjælp. Fedt at gå på scenen med det i ryggen.
Musikken på cd`en hjælpes godt på vej af dygtige musikere. I forskellige kombinationer er det Henrik Kunz, Mark Wolters, Henrik Frank, Jens Haack, Trine Thomsen, Lars Poul Christensen, Bo Thomsen, Lars Bøgvad Hansen, Poul Hermansen, Søren Høst og Karen Stephansen.
Alle sangene kan høres på iTunes, Spotify, tdc-play osv. En cd kan også rekvireres ved henvendelse.