Historie

HHStephansen


Uddrag af historien:



Jeg er født og opvokset i Vendsyssel. Flyttede i 1972 til Jelling, hvor jeg blev uddannet på Jelling Seminarium 1976. Jeg har skrevet sange i mange år, faktisk lige siden drengeårene, dog med masser af lange pauser ind imellem. Min storebror Lars-Erich og jeg lavede nogle stykker sammen, inden vi arbejdede hver for sig. Hans engelske og sågar franske var naturligt nok væsentligt bedre end mit, tekstmæssigt var det heller ikke altid "skyskrabere", der blev skrevet,  men det gjorde ikke noget, for energien og lysten var der. Jeg lavede en sang i 60`erne, der hedder "Come on Babe", vi spillede og sang den med stor energi og syntes egentlig, det var et hit - det var det også, for en uges tid senere hørte vi den i radioen med Manfred Mann, og den hedder Mighty Quinn, Dylans tekst var nok en snert bedre, så vi lod den ligge. Jeg husker, vi i nok 1966-67 lavede en ny melodi til "Where have  all the Flowers gone", som vores søster Gudrun roste pænt over for andre, det var vi stolte over, for hun var den musikalske af os.

The Black Want blev navnet på vores lille orkester, duo. L-E havde lavet et billede af en sort handske, en sort vante!! På dialekt er en vante "i want", det syntes, vi var sjovt, i virkeligheden en forløber på ideen til The Julekalenderengelsk. Han lavede så en sang af samme navn, hvor dansk, engelsk og fransk blev blandet. Dengang var jeg imponeret, er det ikke nødvendigvis i dag. Vi indspillede i øvrigt et dramatisk lille stykke "Døden", som min svigerinde Birte reciterede. Når jeg skriver indspillede, så var det jo på et spor, hvor alt på forhånd var planlagt og gennemprøvet, godt nok på en B&O kvalitetsbåndoptager, men ..... senere brugte jeg en DUX båndoptager venligst udlånt af min svoger Ole, som jo var eksperten indenfor også det område, så kunne jeg optage et spor oveni et andet spor, fantastisk. I mange år blev det ikke til så meget mere. Tiden, flere interesser, familien, generthed mm. En enkelt sang, "Drømmesyner", blev dog i starten af 80`erne sendt ind til grandprix tjek, men der var jo i hundredevis af sange at vælge imellem dengang, så de etablerede navne blev naturligt nok tilgodeset (Tommy Seebach, Keld Heick, Torben Lundgreen osv).

 



Mere følger......


Mamuntisunio, el photonius - Jalium calaniluitus